[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på S/390
Kapitel 3 - Inden installation af Debian GNU/Linux

3.1 Overblik over installationsprocessen

Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen.

Oprettelse af partitionérbar plads til Debian på din harddisk.

Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gælder ikke brugere af Debian-cd'er)

Opsætning af opstartsbånd eller placering af opstartsfiler (gælder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte fra en af cd'erne)

Opstart af installationssystemet

Sæt en netforbindelse op

Opret en telnet-forbindelse til det nye system

Tilslut en eller flere DASD-enheder (Direct Access Storage Device)

Opret og montér Debianpartitioner

Angiv placering af kerne og drivere

Vælg, hvilke ekstra drivere, der skal indlæses.

Opsætning af netværk.

Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af basissystemet.

Opsætning af opstart af Linux eller flere systemer.

Start det nyinstallerede system op og udfør endelig opsætning.

Installér yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget valg.

3.2 Sikkerhedskopiér dine eksisterende data!

Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system, inden du starter. Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har været brugt i flere år. Selv efter sikkerhedskopiering bør du tænke nøje over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers unødvendigt arbejde.

Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hånden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlæser — eller i mange tilfælde hele styresystemer og alle filer på de berørte partitioner — hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev.

3.3 Oplysninger, du får brug for

3.3.1 Dokumentation

Installationsvejledning:
install.da.txt
install.da.html
install.da.pdf: Den fil, du læser nu — i formaterne ren ASCII, HTML og PDF.

Kursus i dselect: Kursus i brugen af programmet dselect. Dette er en af de måder, du kan installere yderligere pakker på dit system efter den grundlæggende installation er overstået.

Enhedsdrivere og installationskommandoer: Installationsinstruktioner og enhedsdrivere (DASD, XPRAM, Console, tape, z90 crypto, chandev, network) for Linux på S/390 med kerne 2.4

Linux for S/390: IBMs Redbook om hvordan Linux kan kombineres med z/VM på zSeries- og S/390-udstyr.

Linux for IBM eServer zSeries og S/390: Distributioner: IBMs Redbook om de Linux-distributioner, der findes til deres mainframe. Den har intet afsnit om Debian, men de grundlæggende koncepter for installationen er gældende for alle S/390-distributionerne.

Manualsider for partitioneringsprogrammer:
fdasd.txt: Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under installationsprocessen.

.../current/md5sum.txt: Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har programmet md5sum, kan du sikre dig, at dine filer ikke er ødelagte ved at køre md5sum -v -c md5sum.txt.

3.3.2 Kilder med oplysninger om udstyr

Oplysninger om udstyr kan findes i:

De manualer, der fulgte med udstyret.

BIOS-opsætningsskærmene på din maskine. Du kan se dem, under opstarten af maskinen ved at holde bestemte taster nede. Se i din manual, hvilke taster det er på din maskine. Det er ofte Delete-tasten.

Udenpå den emballage, udstyret kom i.

Systemkommandoer eller værktøjer i andre styresystemer, herunder filhåndteringsvinduer. Denne kilde er især nyttig til at vise oplysninger om størrelsen af RAM og harddisk.

Din systemadministrator eller internetudbyder. De kan oplyse dig om hvilke indstillinger, du skal bruge til netværksforbindelsen og e-post.

         Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
     +-------------------------------------------------------------------+
     |Udstyr  |             Oplysninger, du kan få brug for              |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |DASD    |  * Enhedsnumre.                                          |
     |        |  * Mængden af fri plads.                                 |
     |--------+----------------------------------------------------------|
     |Netværk |  * Netkortets type.                                      |
     |        |  * Enhedsnumre.                                          |
     |        |  * For OSA-kort, relative kortnumre.                     |
     +-------------------------------------------------------------------+

3.3.3 Udstyrets kompatilitet

Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer.

Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:

Tjekke producentens websider for nye drivere.

Kigge efter websider eller manualer om emulering. Mindre kendte mærker kan nogle gange bruge drivere eller indstillinger fra mere velkendte mærker.

Tjekke listerne over udstyrs Linux-kompatilitet på websider, der handler om sin maskines arkitektur.

Søge efter andre brugeres erfaringer på internettet.

3.3.4 Netværksopsætning

Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse — ikke en PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om følgende oplysninger:

Dit maskinnavn (du kan muligvis selv vælge det).

Dit domænenavn.

Din computers IP-adresse.

Dit netværks IP-adresse.

Netmasken, der skal benyttes på dit netværk.

Rundsendings-adressen ("broadcast address"), der skal benyttes på dit netværk.

IP-adressen på standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit netværk har et sådant.

Det eller de systemer på netværket, du skal bruge som DNS-servere ("Domain Name Service").

Om du forbinder dig til netværket med Ethernet.

3.4 Afgør systemets formål

Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil kræve. Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger:

3.5 Imødekom kravene til udstyret

Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du ønsker.

Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.

Standard-server: Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere. Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP. 50MB diskplads burde være nok for dette. Derudover vil du få brug for plads for de data, serveren skal indeholde.

Udvikler: En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, såsom Perl, C, C++ o.s.v. Størrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du tilføjer X11 og enkelte andre pakker til andre formål, bør du i alt regne med omkring 800MB til denne maskintype.

Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som normalt medregnes — såsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data vil fylde. Især indeholder Debians /var-partition en masse status-information. dpkg-filer (med oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. bør du normalt afsætte mindst 50MB til /var.

3.6 Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer

Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhængig af de andre. Det svarer groft sagt til at sætte mure op i et hus. Hvis du sætter møbler i ét rum, berører det ikke de andre.

Når der i dette afsnit tales om "diske", svarer det i S/390-verdenen til en DASD- eller VM-minidisk. Tilsvarende svarer en "maskine" til en LPAR eller VM-gæst.

Hvis du allerede har et styresystem på dit system (VM, z/OS, OS/390, …) og ønsker at have Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere disken. Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil være i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem.

Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuværende partitioner. F.eks. VM diskmap. Partitioneringsværktøjer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage ændringer.

Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor bør du altid lave en sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem.

Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt vil afsætte en af harddiskene til Debian. I så fald behøver du ikke at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave.

Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Partitionering til Debian, Kapitel 6), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra bånd, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret på den harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg. Du bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere maskinen på. F.eks. det oprindelige styresystems bånd eller cd'er.

Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du bør dog stadig læse det følgende, da der kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen.

I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du ikke forsøger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer. I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer.

Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du installere de andre systemer før du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.

Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre systemer først.

Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige styresystem og Debian op, er du nødt til at:

Tage sikkerhedskopi af alt på computeren

Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms medie såsom cd-rom eller bånd

Brug de oprindelige partitioneringsværktøjer til at oprette systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian GNU/Linux

Installér det oprindelige styresystem på dets nye partition.

Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler.

Start Debians installationsprogram op, og fortsæt installationen af Debian.

3.7 Opsætning af udstyr og styresystem før installationen

Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system.

For at installere Debian GNU/Linux på en S/390- eller zSeries-maskine, skal du første starter en kerne op i systemet. Opstartsmekanismen på denne platform er helt forskellig fra andre, især fra PC-lignende systemer: der er slet ingen diskettedrev. Af historiske årsager kaldes det program, du skal benytte for 'boot-floppies', men lad dig ikke snyde. En anden stor forskel ved arbejdet på denne platform er at du det meste af tiden (hvis ikke hele tiden) vil arbejde udefra ved hjælp af klientprogrammer såsom telnet eller en netsøger. Det skyldes den specielle systemarkitektur, hvor 3215/3270-konsollen er linjebaseret, ikke tegnbaseret.

Linux på denne platform kører enten selvstændigt på maskinen, i en såkaldt LPAR (logisk partition) eller en virtuel maskine, der stilles til rådighed af VM-systemet. Du kan bruge et opstartsbånd på alle disse systemer. Du kan også bruge andre opstartsmedier, men de er ikke altid til stede. For eksempel kan du bruge en virtuel kortlæser på en virtuel maskine eller starte op fra HMC'en (Hardware Management Console) eller en LPAR, hvis HMC'en og en sådan er tilgængelig.

Inden du rent faktisk udfører installationen, skal du igennem nogle forberedende trin. IBM har dokumenteret hele processen. F.eks. hvordan du forbereder et installationsmedie og starter op fra dette. Det er hverken muligt eller nødvendigt at gentage alt dette her, men vi vil beskrive hvilke Debianspecifikke data du skal bruge, og hvor du finder dem. Med hjælp fra begge kilder skal du forberede din maskine og installationsmedie og starte op fra det. Når du ser ordet "Welcome" på din klient, kan du vende tilbage til dette dokument og læse de Debianspecifikke installationstrin.

3.7.1 Selvstændige og LPAR-installationer

Se hvordan du sætter LPAR op til Linux i kapitel 5 i IBMs Redbook Linux for S/390 og kapitel 3.2 i Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions.

3.7.2 Installation som en VM-gæst

Se hvordan du sætter en VM-gæst op til at køre Linux i kapitel 6 i IBMs Redbook Linux for S/390 og kapitel 3.1 i Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions.

Du skal kopiere alle filerne fra underkataloget vmrdr til din CMS-disk. Sørg for at overføre kernel.debian og initrd.debian i binær tilstand med en fast postlængde på 80 tegn.

3.7.3 Opsætning af installationsserveren

Hvis du ikke har en forbindelse til internettet (enten direkte eller via en web-proxy), er du nødt til at oprette en lokal installationsserver, der kan tilgås fra din S/390. Denne server skal indeholde alle de pakker, du vil installere, og de skal være tilgængelige via NFS, HTTP eller FTP.

Installationsserveren skal have nøjagtig samme katalogstruktur som ethvert Debian GNU/Linux-filspejl, men kun de filer, der hører til s390-arkitekturen samt de arkitekturuafhængige filer er nødvendige. Du kan også kopiere indholdet af alle installations-cd'erne til et sådant katalogtræ.

FIXME: more information needed - from a Redbook?